Galleri
Casper Eliasen malerierMalerier til salg
Udvalgte solgte malerier
The View
120 x 150 cm. 21.000 kr.
City Life
100 x 140 cm. 19.000 kr.
Finding Home
100 x 100 cm. 13.000 kr.
Skyfall
150 x 120 cm. 21.000 kr.
Silence
120 x 120 cm. 17.000 kr.
Fifty Shades Of Gray
100 x 120 cm. 15.000 kr.
Arriving
100×120 cm. 15.000 kr.
Maleriske synteser
Ser man på Casper Eliasens malerier, opdager man, at alt er sammensat af modsatrettede elementer. Cirkler mødes med langstrakte rektangler. Poetiske farvetåger støder op til nøgterne bogstaver og grafiske arkitektegninger, og spinkle tråde løber ved siden af brusende floder af pigment. Det mest dominerende træk ved malerierne er dog den koloristiske modsætning mellem Casper Eliasens sikre farvevalg. Han svinger mellem lyrisk afstemte farvetoner, til voldsomme og eksplosive kulørbomber.
Inspirationen er hentet i kontrasten mellem naturindtryk og det pulserende byliv. I malerierne er mennesker, huse, luftballoner, udsigtstårne mm. konkrete elementer der står som en kontrast til de abstrakte svævende farvemasser. Er de en del af – eller på vej væk? Således taler natur og kultur sammen. Sådan er livet, sådan har det altid været og hvor smukt er ikke dette i sig selv, synes konklusionen at være i Casper Eliasens malerier.
Tom Jørgensen,
Bachelor i Kunsthistorie
“Mine malerier er inspireret af modsætninger og kontraster. Vekselvirkningerne i mødet mellem kontraster.
De seneste år er min baggrund i arkitekturen bevæget sig mere og mere ind over malerierne. Jeg arbejder med arkitektoniske streger i kontrast til det fine penselstrøg. Samtidig er det den abstrakte arkitektur der møder det vilde farveunivers, så det er det stramme og stringente kontra det flydende og farverige.
Jeg kan godt lide at kombinere to verdener i mine malerier. Derfor kan man også se meget leg og nørderier med farver og former i mine malerier. Det er i mødet mellem kontraster, det virkelig spændende sker.”
– Casper Eliasen