Casper Eliasens Atelier

Et kig indenfor i Casper Eliasens atelier

Idé & Kreation

Casper Eliasen er meget optaget af farver og sammensætninger. Leg og nørderier, arkitektur og kunstneristiske former, mødet mellem forskellige modsatrettede elementer. Temaer lige nu er “På rejse” og “På vej i livet”. Derfor kan man se elementer og ting, der svæver eller som er på vej et sted hen. Ønsket om at kunne flyve – ting og linjer som bygger verdener op. 

Udstillinger

Casper Eliasens malerier kan opleves på en række udstillinger i løbet af året. Se her, hvornår du kan opleve Casper Eliasen tæt på dig.

 

 

Atelier og hjem i ét

Casper Eliasen står og maler i sit atelier

Casper Eliasens penthouselejlighed og atelier ligger i Aarhus’ mest eftertragtede kvarter, Frederiksbjerg.

Fra sit hjem og atelier har Casper Eliasen udsigt ud over de grønne arealer i Skanseparken og Aarhus havn. Herfra henter han inspiration til sine malerier. Det er her, han får lov at forsvinde ind i det farverige og kontrastfulde univers, hvor han kan kaste sig ud i fri leg med farver, følelser og former.

På trods af den stringente og nøje udvalgte indretning, mærker man med det samme, man træder ind af døren, det fantastiske univers som Casper Eliasen befinder sig i. Bløde former, vilde farver og arkitektoniske elementer omgivet af designklassikere og minimalistisk indretning. Et hjem med personlighed, ligesom Casper Eliasen.

I øjeblikket henter han meget inspiration fra sin baggrund som arkitekt og fra de industrielle bygninger på Aarhus Havn. Du kan derfor opdage elementer som industrielle bygninger og arkitektoniske streger i hans malerier.